Bymæssigt område

Bliv klogere på, hvad der er afgørende for, om et område kan defineres som bymæssigt område eller ej

Bymæssigt område

Det er afgørende, når man flyver med droner, om man befinder sig i bymæssigt område – og skal flyve efter Bydronebekendtgørelsen – eller om man befinder sig på landet – og skal flyve efter Landdronebekendtgørelsen.

Det er to væsentlig forskellige lovgivninger og det er derfor vigtigt, at du som dronefører hurtigt kan identificere det område, som du påtænker i flyve i.

Vi starter med at se nærmere på Trafikstyrelsens definition af bymæssigt område i Bydronebekendtgørelsen:

Definition af Bymæssigt område:

Et område, der i væsentlig grad bruges til beboelse, erhverv eller rekreative formål, eksempelvis sportshaller, sommerhusområder, beboede campingpladser, og bebyggede industri- og havneområder. Parker, strande eller andre rekreative områder, der ligger inden for, integreret med eller i umiddelbar tilknytning til bymæssigt område, betragtes også som bymæssigt område, da disse typisk har kort afstand til befærdede veje og bygninger og befærdes af mange mennesker.

Formuleringen “væsentlig grad” efterlader et fortolkningsspørgsmål hos droneføreren. Der findes endnu ikke et endegyldigt kort, der definerer, hvad der helt konkret er bymæssigt område. Ét enkelt beboet hus gør ikke nødvendigvis et helt område til bymæssigt område, men en større konstellation af 2-3 beboede huse kan defineres som bymæssigt område.

Dog er Trafikstylsen specifik i forbindelse med særlige områder, der defineres som bymæssigt område herunder beboelsesområder, industriområder, erhvervsområder, havneområder, strande, campingpladser og rekreative områder, der er integreret i bymæssige område som eksempelvis parker i byerne og lignende. Det vil sige, at rekreative områder som eksempelvis Amager Fælled eller Fælledparken alligevel defineres som bymæssigt område, da parkerne er integreret – omringet – af bymæssigt område.

Artiklen af skrevet af

Frederik Skøt, Adm. direktør i Droner ApS

Vi garanterer, at du består din teoriprøve

Vi har altid beståelsesgaranti på teoriprøven – eller pengene tilbage

Ring til os

Kontakt os og tal med en medarbejder.

(+45) 53 53 48 37

Skriv til os

Skriv til os og få hurtigt svar

info@droner.dk

Vi har beståelsesgaranti til teoriprøven på vores uddannelse