Flyvning med forhøjet risiko

Bliv klogere på reglerne for flyvning med forhøjet risiko i bymæssigt område

Flyvninger med forhøjet risiko

I Bydronebekendtgørelsen står der som det første, at flyvning med mindre droner i bymæssigt område […] skal udføres på en sådan måde, at andres liv og ejendom ikke udsættes for fare eller anden unødig ulempe.

Det er vigtigst af alt, at man altid tager hensyn til andres liv og ejendom, når man flyver med droner – og på ingen måder udsætter disse for unødvendig risiko. Der er en række særligt flyvninger, som man hos Trafikstyrelsen anser for værende særligt risikobetonede. Disse kaldes i Bydronebekendtgørelsen for flyvninger med forhøjet risiko. Det er vigtigt, at man som dronefører er opmærksom på, at man altid skal søge tilladelse inden man udfører flyvninger med forhøjet risiko.

I Bydronebekendtgørelsen står der om flyvninger med forhøjet risiko:

Flyvninger med forhøjet risiko

§10. Flyvninger, der er forbundet med en forhøjet flyvesikkerhedsmæssig risiko, må ikke udføres uden særlig tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. Som flyvninger med forhøjet flyvesikkerhedsmæssig risiko anses bl.a.:

1) Flyvning uden for droneførerens synsvidde (EVLOS/BVLOS).

2) Flyvning over mennesker, som ikke er en del af operationen.

3) Indendørs flyvning i bygninger, hvor der er offentlig adgang, eller flyvning i forbindelse med indendørs arrangementer, hvor beskyttelsesbehovet er det samme som ved offentlig adgang, herunder for eksempel firmafester.

4) Flyvning med droner med jetmotor.

5) Flyvning med hastigheder over 50 km/t.

6) Flyvning i højder over 120 meter over terræn.

7) Flyvning med fastvingede droner med en startvægt på over 1,5 kg.

8) Flyvning med mere end én drone fra samme kontrolstation.

9) Autonom flyvning.

10) Flyvning, hvor nedkastning fra dronen finder sted.

I det følgende behandler vi en række af de mest relevante typer flyvninger med forhøjet risiko.


Flyvning uden for droneførerens synsvidde

Når man flyver udenfor synsvidde – altså, hvor dronen er placeret et sted, hvor du ikke umiddelbart har visuel kontakt med dronen – så er der større risiko for, at der kan ske ulykker. Selvom de fleste droner i dag tilbyder telemetri ned til fjernkontrollen, så kan der hurtigt opstå en farlig situation, hvis dette telemetri-signal brydes, og droneføreren ikke med det samme kan orientere sig om, hvor præcist dronen befinder sig.

I Bydronebekendtgørelsen står der følgende om flyvning indenfor synsvidde:

Flyvning indenfor synsvidde

Dronen skal under hele flyvningen være inden for droneførerens synsvidde, medmindre særlig tilladelse foreligger.

I Bydronebekendtgørelsen står der følgende definitioner:

Definitioner omkring synsvidde

VLOS: Visual Line of Sight, indenfor droneførerens synsvidde.

BVLOS: Beyond Visual Line of Sight, udenfor droneførerens synsvidde.

EVLOS: Extended Visual Line of Sight, udenfor droneførerens synsvidde, men inden for en observatørs synsvidde.

Når du flyver med en drone, så foregår det typisk således, at der forekommer en vekselvirkning mellem, at droneføreren kigger på dronen og på telemetrien. Det er fuldstændig acceptabelt. Det er ikke et krav, at man konstant holder øje med dronen, men dronen skal være til at få øje på. Det går derfor ikke, at man flyver dronen om bag en større bygning, hvor man ikke længere har muligt for at få øje på den.

Det er muligt at søge om dispensation til at flyve BVLOS eller EVLOS. I sådan et tilfælde, skal der udarbejdes en risikovurdering, som indeholder en beskrivelse af, hvordan den forhøjede flyvesikkerhedsmæssige risiko vil blive imødegået og indsendes til Trafikstyrelsen, der efterfølgende vil evaluere din operation. Husk at Trafikstyrelsen takserer for det antal timer, der bliver brugt på din ansøgning. Det er ikke gratis at sende ansøgninger ind. Så hav derfor sagsbehandlingsomkostninger med i dit budget, når du planlægger din operation.


Flyvning over mennesker, der ikke er en del af operationen

Man skal altid overholde sine sikkerhedszoner, når man flyver indenfor- eller udenfor bymæssigt område. I nogle tilfælde vil man dog komme ud i en situation, hvor det ikke vil være muligt at indsamle samtykker fra alle de personer, der ønskes i sikkerhedszonen.

Her er det nødvendigt at søge om særlig tilladelse hos Trafikstyrelsen. Det, som Trafikstyrelsen typisk vil lægge vægt på i en sådan situation, er faktorer som din drones sikkerhedssystemer, omfanget af overflyvningen, formålet med overflyvningen og den generelle sikkerhed. Du vil højst sandsynligt bedes udarbejde en risikoanalyse. Det kan være en udfordring at få tilladelse til sådan en type operation, da man vægter borgeres sikkerhed og privatlivsfølelse højt.


Indendørs flyvning i bygninger, hvor der er offentlig adgang

Som udgangspunkt er du frit stillet til at flyve i en aflukket bygning, som du selv ejer uden særligt tilladelse – også selvom, at den ligger i bymæssigt område. Det er vigtigt her, at bygningen er aflukket, og at der derfor ikke er offentlig adgang.

Hvis du eksempelvis skal flyve i en badmintonhal og filme en badminton kamp, hvor der er tilskuere, så skal du søge om særlig tilladelse hertil hos Trafikstyrelsen. Det essentielle er, at der er fri adgang til mennesker, der ikke har givet samtykke til at være i dronens sikkerhedszone.


Flyvning med hastigheder over 50 km/t.

Ligesom med et kørekort, så er der en hastighedsbegrænsning på 50 km/t ground speed. Dette skyldes for det første, at man ikke ønsker racing-droner i bymæssigt område, hvor der er mennesker. Samtidig så er det sværere at kontrollere en drone, der flyver over 50 km/t. I langt de fleste tilfælde vil denne regel ikke være en hindring for dig, da det sjældent vil være relevant at flyve stærkt, da det kan kompromittere billederne og optagelsernes kvalitet.


Autonom flyvning

I Bydronebekendtgørelsen står der om autonom flyvning:

Definition af autonom flyvning

Flyvning, hvor dronen helt eller delvist flyver selvstændigt uden mulighed for indgriben eller påvirkning fra droneføreren.

Autonom flyvning vil være relevant, hvis man eksempelvis skal bruge en drone til at overflyve større arealer til dataindsamling. Problemet med autonom flyvning er, at der kan forekommer en række udfordringer for dronen på vejen, som en dronefører helst skal kunne afværge ved overtagelse af kontrol. Det kunne eksempelvis være, hvis dronen bliver angrebet af fugle – eller hvis kraftig regn pludselig indtræffer. Hvis man skal have tilladelse til autonom flyvning, så skal man aflevere en risikoanalyse til Trafikstyrelsen. I denne risikoanalyse, skal man tage højde for de udfordringer under autonom flyvning, som der kan opstå ved den netop ønskede operation.

De er nemmest at få tilladelse til autonom flyvning med fastvingede droner, da de ofte vejer mindre og i værste fald styrter mindre pludseligt end eksempelvis multirotor-droner.

I Bydronebekendtgørelsen omtales automatisk flyvning, der også er relevant her:

Automatisk flyvning

Hvis dronen er udstyret med automatisk flyvning med forprogrammeret flyverute, skal kontrollen over dronen til enhver tid kunne overtages uden forsinkelse og kontrolleres manuelt af droneføreren for at undgå sammenstød med andre luftfartøjer, personer, fartøjer, køretøjer eller bygninger.

Det fleste droner i dag er udstyret med nogle interessante muligheder for automatisk forprogrammering af flyveruter. I mange tilfælde vil det derfor være fristende for droneføreren at overlade opmærksomheden til andre arbejdsopgaver, mens dronen udfører den ønskede flyverute. Hvis du ønsker at udføre en automatisk flyvning, hvor du ikke skal stå klar til overtagelse af kontrollen, så skal du søge om tilladelse til autonom flyvning.

Artiklen af skrevet af

Frederik Skøt, Adm. direktør i Droner ApS

Vi garanterer, at du består din teoriprøve

Vi har altid beståelsesgaranti på teoriprøven – eller pengene tilbage

Ring til os

Kontakt os og tal med en medarbejder.

(+45) 53 53 48 37

Skriv til os

Skriv til os og få hurtigt svar

info@droner.dk

Vi har beståelsesgaranti til teoriprøven på vores uddannelse