Droneflyvning ved offentlige veje

Bliv klogere på reglerne for  droneflyvning omkring offentlige veje med og uden dronebevis

Droner og offentlige veje

Som dronefører skal du være opmærksom på – og tage særligt hensyn til – nogle bestemte offentlige veje. Både indenfor- og udenfor bymæssigt område.

Det er afgørende for dine muligheder, om hvorvidt du er i besiddelse af et dronebevis eller ej.

Offentlige veje med et dronebevis

I Bydronebekendtgørelsen står der følgende om offentlige veje:

Offentlige veje

Flyvning med droner må endvidere ikke finde sted over offentlige veje, hvor fartgrænsen er 70 km/t eller derover, og flyve- og sikkerhedsområdet, jf. § 8, må ikke dække vejen, medmindre der forinden er indhentet tilladelse fra den ansvarlige infrastrukturforvalter.

Der er tre relevante ting, der skal noteres her.

  • Det er kun offentlige veje, hvor fartgrænsen er 70 km/t eller derover, der ikke må overflyves. Når der fremover tales om offentlige veje, så henvises der til offentlige veje, hvor fartgrænsen er 70 km/t eller derover.
  • Den offentlige vej må ikke indgå i dronens sikkerhedszone. Hvis den offentlige vej indgår i dronens sikkerhedszone betegnes det også som en overflyvning.
  • Du kan søge om tilladelse til overflyvning af offentlige veje hos den ansvarlige infrastrukturforvalter

Offentlige veje uden et dronebevis

I Landdronebekendtgørelsen står der om sikkerhedszoner:

Offentlige veje

Medmindre der forinden er indhentet tilladelse fra den ansvarlige infrastrukturforvalter, må flyvning med droner, som ikke er mikrodroner, ikke finde sted nærmere end 150 meter horisontal afstand fra offentlige veje, hvor fartgrænsen er 70 km/t eller derover

Hvis man flyver uden et dronebevis skal man derfor holde en horisontal afstand til 150 meter til offentlige veje.

Denne regel ikke gælder ved mikrodroner udenfor byen – altså for droner, der vejer under 250 gram.

Bemærk, at du også har mulighed for at bruge dronebevisets mere lempelige beføjelser med sikkerhedszonen som minimumsafstand – også udenfor bymæssigt område.

Tilladelse til overflyvning af offentlige veje

Hvis du har et dronebevis, så kan du søge om særlig tilladelse til at overflyve en bestemt vej (samt at have vejen i din sikkerhedzone).

Denne tilladelse opnås fra den ansvarlige infrastrukturforvalter – det vil sige den instans, der driver vejen. Dette kan du kontrollere på Vejdirektoratets hjemmeside, hvor der ligger et kort over alle danske veje.

Her går du ind og klikker på den vej, som du ønsker at overflyve. Du kan her se, hvilken instans, der skal kontaktes ud fra “Vejmyndighed”. I dette tilfælde er det Vejdirektoratet. Det vil i de fleste tilfælde være Vejdirektoratet, der skal kontaktes.

Når du skal søge om tilladelse til overflyvning af offentlige veje, vil du blive bedt om at udføre en risikoanalyse – og der kan mulighed være særligt krav til dit udstyr, herunder eksempelvis redundans.

Artiklen af skrevet af

Frederik Skøt, Adm. direktør i Droner ApS

Vi garanterer, at du består din teoriprøve

Vi har altid beståelsesgaranti på teoriprøven – eller pengene tilbage

Ring til os

Kontakt os og tal med en medarbejder.

(+45) 53 53 48 37

Skriv til os

Skriv til os og få hurtigt svar

info@droner.dk

Vi har beståelsesgaranti til teoriprøven på vores uddannelse